Hjernetræthed og stress: Når det mentale batteri er fladt

Hjernetræthed føles ikke som den træthed, du kender efter en lang arbejdsdag. Det er en overvældende udmattelse, der rammer de kognitive funktioner.

De mest almindelige symptomer inkluderer:

• Ekstrem lyd- og lysfølsomhed: Almindelige lyde eller dagslys kan føles fysisk smertefulde.
• Koncentrationsbesvær: Det bliver svært at læse en tekst eller følge med i en samtale, hvis der er baggrundsstøj.
• Hurtig mental udtrætning: Du starter måske dagen med energi, men "flader ud" efter blot 15-30 minutters mental aktivitet.
• Hukommelsessvigt: Du glemmer aftaler, ord eller hvor du har lagt dine nøgler.

Følelsesmæssig ustabilitet: Vejen til tårer eller irritation er kortere end normalt.

Ja, det kan man i høj grad. Når vi er ramt af langvarig stress, befinder hjernen og nervesystemet sig i et konstant alarmberedskab.

Under stress producerer binyrerne store mængder kortisol. Hvis dette står på for længe, bliver bl.a. hjernens "filter" påvirket. Det filter, der normalt sorterer ligegyldige sanseindtryk fra, holder op med at fungere effektivt. En følge af dette er hjernetræthed. Hjernen er hele tiden på overarbejde og skal bruge enorme mængder energi på at bearbejde alle indtryk frem for kun de relevante. I Funktionel HjerneTræning træner vi filteret (Thalamus) tilbage til at fungere optimalt.

Det er et spørgsmål, der bekymrer mange, og svaret er nuanceret. Ved langvarig, svær stress kan man se fysiske forandringer i hjernen. Scanninger har vist, at områder som hippocampus (der bl.a. styrer hukommelse og indlæring) kan skrumpe, mens amygdala (hjernens alarmcentral) kan blive overaktivt.

Det er dog vigtigt at forstå, at der ikke er tale om en permanent "ødelæggelse" i ordets bogstavelige forstand, men snarere en uhensigtsmæssig tilpasning til en belastende situation.

Heldigvis er svaret et klart ja. Hjernen er plastisk, hvilket betyder, at den er i stand til at forandre og reparere sig selv hele livet.

Når stresshormonerne falder til et normalt niveau, og hjernen får den rette hvile og stimulering, begynder den at genopbygge de neurale netværk. Funktionel HjerneTræning fremmer denne proces, samt forebygger at man atter rammes af stress. I træningen bevidstgøres egne strategier, som ikke sjældent med fordel kan ændres og dermed forebygge stress fremadrettet. Er man fx skolelærer eller sygeplejerske, ser vi ofte, at man har oparbejdet en overvejende evne til altid at være der for alle andre. Man bruger sin hjernekapacitet på andre og glemmer ofte sig selv.

Der findes desværre ikke en fast tidsplan for, hvornår hjernetræthed forsvinder. Det afhænger af, hvor længe belastningen har varet, og hvor god man er til at give hjernen ro.

• For nogle letter de værste symptomer efter et par måneder med ro og livsstilsændringer.
• For andre kan det tage længere tid, hvor man skal lære at forvalte sin energi for ikke at få tilbagefald.
• Men fælles for alle gælder at hvis man fx er blevet lydfølsom, så skal man stimulere sin hjerne, hvis den igen skal være i stand til at kunne sortere sanseindtryk fra. Hjernen stimuleres ikke når vi trækker os fra omverdenen – tværtimod forbliver den inaktiv.

Nøglen til at få hjernetrætheden til at forsvinde er, at finde en gylden middelvej mellem at respektere (og kende) sine grænser – men samtidig ændre og øge sine grænser for stimuli. Dette gør vi hele tiden i Funktionel HjerneTræning, hvor vejrtrækning og visualisering indgår som værktøjer, så man kan blive i noget som er svært uden at trække sig.

Funktionel HjerneTræning arbejder med hjernens plasticitet. Gennem specifikke øvelser der aktiverer flere centre i hjernen samtidig, stimulerer og genoptræner vi hjernen til igen at kunne arbejde og filtrere sanseindtryk. Vi træner svære ting, som kan opleves stressfuldt, men eftersom vi samtidig lærer strategier til at finde ro og blive i noget som er svært – så ændres stresstærsklen. Vi ”masserer” nervesystemet til at få nemmere ved at komme fra alarm til ro. Dvs. at skifte fra det sympatiske (stress) til det parasympatiske (ro/fordøjelse) system. Holdtræningen giver endvidere samhørighedsfølelse og grin, der stimulerer hjernen med kroppens eget naturlige apotek af dopamin, serotonin, oxytoxin mm. I takt med et roligere nervesystem forbedres søvnen.

En hjerne kan, i særlige tilfælde, belastes af et utal af årsager: Langvarig sygdom, kroniske smerter, hjernerystelse, piskesmæld, PTSD, stress, angst, blodprop, sorg og meget meget mere. Når det sker, overbelastes nervesystemet ofte, og det sympatiske nervesystem – kroppens alarmberedskab – er konstant på overarbejde. Ud over selve årsagen til belastningen, så medvirker også omverdenens (og egne) krav/forventninger til at skabe ændrede arbejdsvilkår for hjernen. Mange vil måske opleve udfordringer med sygemeldinger, opslidende sager med jobcenter, familierelationer der påvirkes og ikke mindst frustration over ikke bare at kunne føre et liv som tidligere.

Når hjernen har været belastet over længere tid, svækkes thalamus – hjernens "filter", som normalt sorterer overflødige sanseindtryk fra. Det betyder, at hjernen har sværere ved at lukke støj ude: Lyd, lys, mennesker, tankemylder og bekymringer trænger ind og stjæler hjernekapacitet. Du mærker måske, at det, du tidligere klarede let, nu føles uoverskueligt eller krævende. Samtidig kommer kroppen i konstant alarmberedskab, fordi hjernen hele tiden scanner efter fare – hvilket forværrer tilstanden og kan give flere symptomer. Hvis belastningen har stået på over lang tid, så kommer vi derudover ofte til at lukke af for følelser. Her er det ret vigtigt, at man får lavet genetableret forbindelse mellem den rationelle, den følelsesmæssige del af hjernen og så kroppen. Hjernen er konstant i gang med at koordinere det samspil, og derfor er netop samspillet mellem hjerne, krop og omverden en integreret del af Funktionel HjerneTræning.

En belastet hjerne udvikler i øvrigt ofte – helt ubevidst – en form for undgåelsesadfærd i forhold til aktiviteter, der udløser symptomer. Det er en naturlig beskyttelsesmekanisme, men den kan desværre forhindre, at man får arbejdet med de bagvedliggende årsager og dermed bremse vejen til bedring. Funktionel HjerneTræning har vist sig at være meget effektiv til at få belastede hjerner tilbage på rette vej.

Med alderen gennemgår hjernen en række naturlige biologiske forandringer, som påvirker dens funktion. Hjernen skrumper lidt, og er mere skrøbelig, da den har færre reserver at tære på. Hjernens evne til at danne nye forbindelser mellem nerveceller (neuroplasticitet) falder med alderen. Det betyder, at hjernen bliver mindre fleksibel og langsommere til at lære nyt eller tilpasse sig forandringer.

Fra omkring 30-40-årsalderen begynder hjernen desuden gradvist at miste nerveceller og synapser. Det sker især i de områder, der styrer hukommelse, opmærksomhed og planlægning. Aldring medfører ofte en svækkelse af blodkarrene, også i hjernen. Det kan føre til mindre ilt og næring til hjernecellerne – og dermed lavere effektivitet.

Stoffer som dopamin, serotonin og acetylkolin, der er afgørende for kommunikation i hjernen, produceres i mindre mængder med alderen. Det kan påvirke både hukommelse, motivation og humør. Aldring er forbundet med en øget grad af lavgradig inflammation og cellenedbrydning. Det svækker hjernens funktion over tid og øger risikoen for demenslignende tilstande.

Men selvom aldring er uundgåelig, kan hjernen trænes og vedligeholdes gennem målrettet træning – ligesom kroppen kan. Træning, læring og mental aktivitet styrker hjernens modstandskraft, vedligeholder kognitive funktioner og udskyder svækkelse og degenerative sygdomme. Hjernen kan trænes og genoptrænes hele livet igennem.

Når hjernen bruges aktivt, styrkes hjernens netværk, holder den skarp og forebygger svækkelse. Det gælder hele livet – men særligt i seniorårene er det afgørende at vedligeholde den mentale styrke og sundhed. Og også her har Funktionel HjerneTræning vist sig at være meget effektiv.